Smertestillende og beroligende behandling (Sedering)
Smertestillende kombineret med beroligende medicin lægges i et drop i hånden eller armen af narkoselægen.
Under sedation bliver du overvåget af narkoselægen, der er til stede under hele behandlingen. Efter din behandling vil du blive flyttet til en opvågningsplads, hvor en specialuddannet opvågningsassistent vil holde øje med dig og sikre et stille og roligt opvågningsforløb, inden du må komme hjem igen, ledsaget af din pårørende.
Sedation er et godt alternativ til dig, som ønsker at være “til stede”og ikke ønsker at være i fuldstændig dyb søvn. Eftersom du ikke er ”helt væk” som ved fuld narkose, vil påvirkningen af dig også være meget mindre bagefter. Du vil hurtig være frisk igen og ville kunne gå fra klinikken med en god, positiv følelse i kroppen.
Nogle patienter kan ikke tåle fuld narkose pga. en kronisk sygdom, og her er sedation et godt alternativ.